Halvsøstrene Tuva og Ida begiver sig ud for at foretage deres traditionelle vinterdyk i Nordnorge, men så sker det, som ikke må ske. Et stenskred fanger Tuva 30 meter under vandoverfladen og begraver alt deres udstyr. Alt er væk, og søstrene er afskåret fra omverdenen. I sin kamp for at redde sin søster presses Ida til det yderste, og da alt synes at være tabt, er der mere på spil end blot liv og død.