EditSon-Mother (2019)

En enkemands frieri kunne være redningen for en enlig mor til to, men absurde kulturelle normer driver hende i stedet mod tragedien i Mahnaz Mohammadis ægte og oprørende drama, der viser, hvordan traditioner og religiøs ortodoksi forhindrer forandringer i dagens Iran. De amerikanske sanktioner mod Iran presser befolkningen hårdt, og selv om Mahnaz Mohammadis debutfilm handler om en helt anden undertrykkelse, er følgerne af de storpolitiske repressalier uundgåelige. På fabrikken, hvor den enlige mor Leila arbejder, er produktionen ved at gå i stå. Fyringerne hænger i luften, og da Leila er kvinde, eneforsørger og så hårdt spændt for, at hun har svært ved at nå at møde til tiden, står hun først for skud. Fabrikkens buschauffør Kazem har dog et godt øje til Leila. Hans frieri kan blive hendes udvej, men Kazem er selv enkemand og har en datter på alder med Leilas 12-årige søn Amir. Og eftersom traditionen forbyder en ung pige at bo under tag med sin stedbror, må Leila ofre sin søn, hvis hun vil redde sin familie. Det er dilemmaet i ‘Son-Mother’, der med usentimental følsomhed viser os den rå, urimelige virkelighed i dagens Teheran, og de ofre Leila må bringe, først da hun anbringer sin søn på en døvstumme-skole, hvor elever får gratis kost og logi, og siden Amir, der for sin mors skyld må foregive hverken at kunne tale, høre eller se uretfærdigheden. ‘Son-Mother’ har manuskript af den anerkendte iranske instruktør Mohammad Rasoulof, der to gange har vundet Un Certain Regard i Cannes, men filmens aftryk er i høj grad Mahnaz Mohammadis. Med sin baggrund i dokumentarfilm giver hun historien en stærk autenticitet ved at insistere på at bryde skellet mellem det offentlige og det private i det ellers så konservative Iran. Og som aktivist og kvinderettighedsforkæmper fortsætter hun sin kamp mod undertrykkelse og patriarkalske love. Eller som her religiøse og kulturelle traditioner, der er en usynlig men allestedsnærværende myndighed, der kontrollerer hverdagslivet for alle. ‘Jeg prøver at holde et spejl op for folk i mine film og spørge dem: Et det her rigtigt? Er det sådan, du vil leve dit liv’, siger Mohammadis, der for længst er blevet udråbt som offentlighedens fjende af det iranske styre, og som flere gange har siddet fængslet for sine film og budskaber’. Senest fra 2014 til 2016, hvor hun afsonede en straf for at underminere den nationale sikkerhed, inden hun efter pres fra blandt andet en række franske filminstruktører blev løsladt og kunne påbegynde arbejdet på sin første spillefilm. Resultatet ‘Son-Mother’ understreger, at hun på ingen måde har opgivet sin kamp eller mistet sin relevans.