Sahara-ørkenen kaldes også 'Det store Intet'. Og midt ude i ørkenens intethed driver den karismatiske Malika en café, hvor trætte rejsende kan få sig en kop te, en omelet eller en sludder. Ugift og alene med sin kat Mimi - og dog. For der er masser af gæster i Malikas hus. Ensomme lastbilchauffører, motorcyklister og hele grupper af unge mænd, der byder op til både sang og dans. Der er faktisk liv i ørkenen, og det liv fanger Ferhan Hasseni med humor og med en kunstners blik for detaljen. Men når mørket falder på, og den arabiske electro banker i natten, blæser både vanviddets og forandringens vinde. Hassen Ferhanis multi-prisvindende festivalhit er produceret af CPH:DOX-vinderen Narimane Mari ('Bloody Beans', 2013).