For tre uger siden faldt Lilas verden fra hinanden, da hendes veninder fortalte, at de havde set Lilas kæreste, Janek, kysse en anden pige til en fest. Det kom som et chok, da Janek ellers kun havde øje for hende, og det de havde sammen, føltes så ægte. Lila kan ikke tilgive ham, hun stolede mere på ham, end nogen anden i sit liv, så et par dage før sidste skoledag giver hun Janek et ultimatum: Han har 24 timer til at bevise sin kærlighed. Ellers kan han glemme alt om at få Lila tilbage.