Da vi første gang møder de to kriminalbetjente, Pedro og Juan, er deres bil brudt sammen. Sådan går det jo, men den lakoniske hverdagsrealisme er sigende for den spanske thriller ‘Marshland’, der emmer af noir-intensitet i sit miljø, i sine karakterer, i sin sans for tid og sted og i sit stærkt tilfredsstillende, twistede plot. Året er 1980, det politiske klima i Spanien ligger og roder mellem diktatur og demokrati, og betjentene er på vej fra Madrid til det støvede Andalusien, hvor to unge søstre er forsvundet. Et par døde piger fra eller til, synes ikke rigtig at bekymre den konservative lokalbefolkning, der både hylder Hitler og Franco, men da søstrene viser sig blot at være de sidste i en længere række, strammer alvoren til. Der er spændinger mellem de udenbys betjente og la pueblo, men også internt i lokalsamfundet og mellem de to kolleger, hvoraf den aldrende Juan er typen, der slår først og spørger bagefter. Nuancerne og grundigheden er en af kvaliteterne i ‘Marshland’, der er både skrevet og instrueret med insiderviden og lokalkolorit. “En af årets bedste spanske film,” vurderede The Hollywood Reporter, og de er ikke ene om begejstringen. ‘Marshland’ har vundet mere end 30 priser allerede, heraf hele 10 Goya-priser, det spanske svar på Oscar.