Maria venter på en eksplosion. Hun må sætte ild til sit liv og lade det brænde. Maria tager rattet i familiens stationcar, med en kuffert fuld af penge på bagsædet og sætter kurs mod motorvejen uden at se sig tilbage. Blot en dag før var hun en omsorgsfuld mor, en kærlig hustru og en ansvarlig datter. Hvad har fået denne kvinde til at lade sit liv gå i opløsning? Lægge alt bag sig og bryde fri? Maria: ”Hej. Jeg vil fortælle, at jeg er heldig. Heldigere end alle jer. Min mand slår mig aldrig eller behandler mig dårligt. Faktisk elsker han mig. Han elsker mig meget, meget højt. Men dette synes pludseligt ikke længere at betyde noget som helst. I dag vil jeg fortælle jer, at jeg er fuldstændig ulykkelig. Jeg har levet et latterligt liv. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre det. Jeg blev gift da jeg var 20 år gammel og jeg har tre børn, som jeg aldrig har lyst til at se igen. Hverken dem eller min mand. Fra nu af vil jeg kun tale med fremmede. Ligesom alle jer. Og jeg foretrækker den skyldfølelse det giver mig, fremfor det liv jeg har levet indtil denne dag.”