Den sovjetiske atommissil-ubåd Røde Oktober er forsynet med et nyt og hemmeligt fremdrivningssystem, som ikke kan høres af amerikanske sonarer og som derfor kan foretage et overraskelsesangreb på USA. Kaptajnen på u-båden har aldrig brudt sig om de kommunistiske magthavere og ser fartøjet som en trussel mod verdensfreden og beslutter sig for at hoppe af til USA, med ubåd og besætning på jomfrurejsen. Det bliver dog svært at overbevise Washington om at det faktisk er en afhopning, for da Sovjet opdager hvad kaptajnen er ude på fortæller de amerikanerne at han er sindssyg og at han har tænkt sig at indlede sit eget private angreb på USA.