EditAnimus Animalis (a story about People, Animals and Things) (2019)

Mennesket er alle dyrs konge, i hvert fald når vi selv skal sige det. Vores forfængelighed får lidt at spejle sig i, men slipper heller ikke uden en skramme eller to, i denne barokke og charmerende film, der betragter en konservator, en hjortefarmer og en museumsinspektør i arbejde. Tre jobs, der har én ting til fælles: at gøre dyr til æstetiske objekter, levende som døde. Når arbejdet er gjort ordentligt, er det umuligt at se forskel. Afdøde kæledyr bliver mumificeret. På det zoologiske museum stirrer dyrenes glasøjne tilbage på os fra vitrinerne. Selv en plastic-alligator har sin naturlige plads i den menneskelige masterplan. Hvert billede er komponeret med en detaljerigdom som en tegning i en klassisk biologibog. Budskabet er klart: menneskets dominans over naturen er absolut, alt er under kontrol - på nær ironien i det hele. Naturen har nemlig et puds eller to at spille os, før cheerleaderne til sidst tager scenen. Pittoresk som et bevægeligt maleri, og med en intelligent sans for humor.