Emmy-nominerede Meghann Fahy (”White Lotus” og ”The Perfect Couple”) spiller enken og moren Violet, som for første gang i mange år skal på date. Da hun ankommer til den eksklusive restaurant, bliver hun er lettet over, at hendes date, Henry, er mere charmerende, end hun havde forventet. Men deres kemi begynder at forsvinde, da Violet begynder at blive terroriseret af en række anonyme beskeder på hendes telefon. Hun bliver bedt om ikke at fortælle det til nogen og følge instruktionerne, ellers vil den hætteklædte person, hun ser på overvågningskameraet, dræbe Violets unge søn og babysitteren. Violet skal gøre præcis som hun får besked på, ellers dør de. Hendes usynlige plageånds krav? Dræb Henry.
I hjertet af Times Square i et travlt køkken kolliderer drømme og desperation, mens personalet jagter den flygtige, amerikanske drøm. Rashid, en succesfuld arabisk-amerikansk iværksætter, driver turistfælden The Grill på Times Square. Køkkenet, der ligger i kælderen, er bemandet af illegale immigranter, de fleste latinamerikanere og enkle arabere, som arbejder i opskrueret tempo for at klare alle de ordrer, som tikker ind og som servitricerne, der overvejende er hvide amerikanere, efterspørger.
I 1963 føder Esther Roland - den yngste søskende i en stor familie. Roland bliver født med klumpfod, der forhindrer ham i at stå, men mod alles råd lover Esther sin søn, at han vil gå en dag ligesom alle andre og få et vidunderligt liv. Fra det øjeblik af helliger Esther sig fuldt ud for at sikre, at dette løfte går i opfyldelse. Baseret på en utrolig sand historie strækker MIN MOR sig over årtier og er fortællingen om en utrolig skæbne og den største kærlighed af alle: En mors kærlighed til sit barn.
Mere end 5 millioner solgte billetter i de italienske biografer. Paola Cortellesis kvindefrigørelsesfilm er gjort af et helt særligt stof. Filmen udspiller sig i et historisk hverdagsmiljø, og den giver både i ånd og æstetik mindelser om det bedste fra neorealismens tid. Hovedpersonen, Delia (spillet af filmens instruktør, Paola Cortellesi), bor i Rom i slutningen af 1940’erne og har fået opfyldt sine to drømme i livet: At være hustru og mor. Hun lever under tag med sin Ivano og deres tre børn. Hvilket ikke altid er en dans på roser. Delia har heldigvis en bedste ven, som hun kan dele øjeblikke af letsindighed med, og hendes datter skal snart giftes. Hun favner og accepterer sin skæbne – indtil et mystisk brev lander i postkassen.
Præcis et år efter at hendes søster Melanie forsvandt på mystisk vis, går Clover og hendes venner ind i den afsidesliggende dal, hvor Melanie forsvandt i jagten på svar. Da de udforsker et forladt besøgscenter, bliver de forfulgt af en maskeret morder og bliver brutalt myrdet én efter én ... for så at vågne op igen - tilbage på samme rædselsvækkende aften. Fanget i dalen er de tvunget til at genopleve natten igen og igen. Mordtruslerne er anderledes - hver aften mere skræmmende end den sidste. Håbet svinder ind, og gruppen indser hurtigt, at de har et begrænset antal nætter tilbage. Den eneste måde at undslippe er at overleve indtil daggry…
En lille dinosaur er på eventyr for at redde sine forældre, der er forsvundet under mystiske omstændigheder. Sammen med en troldmand og to tossede videnskabsmænd støder han på fantastiske skabninger og fantastiske steder undervejs på sin spændende men farefulde færd. Baseret på Tadeusz Baranowskis berømte tegneserie.
I 1935 bliver Antoni Benaiges ansat som skolelærer i en lille, isoleret landsby i Burgos i det nordlige Spanien. Han får hurtigt et stærkt venskab med sine elever, der alle er unge drenge og piger mellem 6 og 12 år, og han giver dem et helt særligt løfte: At han vil tage dem med ud og se havet for første gang i deres liv. 75 år senere opdager en af hans elevers børnebørn den vidunderlige og rørende historie, der gemmer sig under et løfte, der aldrig blev opfyldt. THE TEACHER WHO PROMISED THE SEA fortæller den livsbekræftende, medrivende, vigtige og sande historie om Antoni Benaiges i et land på kanten af Den Spanske Borgerkrig, som efterlod befolkningen med sår, der den dag i dag stadig ikke er helet. Nomineret til hele 5 spanske Goya-priser.
Den jordbundne og romantiske Kári elsker det enkle liv i sin lille landsby på en isoleret ø i et af verdens mindste lande. Men tiderne ændrer sig snart til det værre. Den eneste indtægtskilde for lokalsamfundet er fiskefabrikken, hvor Kári arbejder, og da den står over for lukning, leder arbejderne og hans bedste ven efter en løsning. Men modsat de fleste andre unge på øen ønsker Kári at blive. Han er i fred med tingene, som de er, og selv når alle jagter en bedre fremtid et andet sted, beslutter Kári sig for at blive og møde udfordringerne direkte. For ham er hans hjemby det sidste paradis på Jord.
Skrevet og instrueret af Irak-krigsveteranen Ray Mendoza og Alex Garland, tager WARFARE publikum med ind i en gruppe amerikanske Navy SEALs, der er stationeret i et irakisk hjem, hvor de overvåger de amerikanske styrkers bevægelser, som de bevæger sig gennem oprørernes territorium. En intens, jordnær fortælling om moderne krigsførelse, fortalt som aldrig før: i realtid og baseret på mindet hos de mennesker, der selv oplevede det.
I en afsidesliggende nordlig landsby er den unge pige Yuri opdraget til aldrig at gå udenfor efter mørkets frembrud og til at frygte de sky skovvæsner kendt som ochi. Men da en baby-ochi en dag bliver efterladt af sin flok, begiver hun sig ud på sit livs eventyr for at bringe den tilbage til sin familie.